Børnefodbolden takker af for 2022

Den 20. december spillede børnene fodbold for sidste gang i år, da hallen i Uvelse dannede rammerne om en masse kampspil og efterfølgende lidt julehygge med juice, kanelgifler, slikkepinde osv. - tak til forældrene for at medbringe!
Nu holder børnene (og trænerteamet) en lille julepause, men starter allerede op igen den 3. januar (se aktivitetsliste i bunden). Og allerede den 8. januar skal vores to ældste årgange spille stævne i Lynge.
Vi har fået flere børn til at spille i klubben i 2022, og vi er glade for opbakningen fra både børn og forældre. Vi er også begyndt at se børn fra nogle af nabobyerne til træning og vi er glade for, at I også har lyst til at prøve fodbold i Gørløse.
Hvis man har lyst til at spille fodbold og tilhører årgang 2014-2017, kan man prøvetræne to gange inden man skal melde sig ind. Hvis man fra 3. gang er sikker på, at det bliver sjovt, kan man melde sig ind online ved brug af modulet i højre side eller her: https://www.gorlosesi.dk/fodbold/indmeldelse-fodbold/