Menu

Fodbold og håndbolds ekstraordinære generalforsamling skubbes

image
Fodboldbestyrelsen
06. august 2023 kl. 20:28
Ny dato: 30. august 2023 kl. 17.45

Efter flere henvendelser fra medlemmer/værger omkring det oprindelige tidspunkt, har bestyrelsen besluttet at udskyde den ekstraordinære generalforsamling til onsdag den 30. august med start kl. 17.45. Det vil stadig foregå i klubhuset.

Old boys spillere var presset af kampstart, hvorfor de gerne så den flyttet frem i tidspunkt, mens flere ungdomsspilleres forældre også havde møde på skolen i samme tidsrum. Derfor har bestyrelsen valgt at tilgodese de henvendelser, som vi har modtaget, så flest mulige kan deltage.

Bemærk, at det er en onsdag nu, hvor tidspunktet ligger lige efter børnetræningen, men forhåbentlig også før seniortræningen. 

Agendaen er kort, da der skal vælges ny formand og ny kasserer.

Vi håber på at se så mange medlemmer i fodboldafdelingen som muligt. 

 

Regler ift. afstemning:

  • Ved kontingentrestance fortabes stemmeretten.
  • Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Alle valg foretages ved almindelig stemmeflertal, dog skal vedtægtsændringer og eksklusion vedtages af mindst ¾ af de fremmødte stemmeberettigede.
  • Alle medlemmer, samt forældre/værger, hvis børn er aktive indenfor den enkelte afdeling, men som ikke er fyldt 16 år, har stemmeret og er valgbare.
  • Skriftlig afstemning foretages, såfremt det forlanges af mindst 3 medlemmer.
Vi indsamler statistik cookies på vores hjemmeside udelukkende med formålet om at forbedre vores brugeres oplevelse.
Luk