Menu

Vi arrangerer Norva24 Cup til august

image 24. august 2024 byder vi en masse glade børn og forældre velkommen
Jacob Nielsen
08. marts 2024 kl. 11:07
I 2024 vil vi for første gang stable et hjemmelavet stævne på benene

I 2024 vil vi stable vores eget stævne på benene i samarbejde med Norva24. Stævnet skal foregå 24. august 2024 på vores anlæg, og er et stævne målrettet C og D spillerne - altså breddespillere! Vi satser på, at dette kan være startskuddet til at skabe Nordsjællands hyggeligste breddestævne, som giver bredde spillerne årets fodboldmæssige højdepunkt. 

Vi kommer til at vægte de gode oplevelser for ungdomsspillerne højest, og derfor skal forældrene i høj grad også bakke op om den positive stemning på dagen. Alle spillere kommer hjem med en medalje og en oplevelse rigere. 

Her i vores første år, vil vi starte ud med at have U6 til U10 rækker og samlet have plads til 48 hold. Det vil blive fordelt således:

U6 (Årgang 2019) - 3-mands - 12 hold (2 puljer á 6 hold // 5 kampe til alle)
U7 (Årgang 2018) - 3-mands - 12 hold (2 puljer á 6 hold // 5 kampe til alle)
U8 (Årgang 2017) - 5-mands - 8 hold (2 puljer á 4 hold + Slutspil for alle // 5 kampe til alle)
U9 (Årgang 2016) - 5-mands - 8 hold (2 puljer á 4 hold + Slutspil for alle // 5 kampe til alle)
U10 (Årgang 2015) - 5-mands - 8 hold (2 puljer á 4 hold + Slutspil for alle // 5 kampe til alle)

Til 5-mands rækkerne vil der også være pokaler til holdene i slutspillet. Slutspillene vil deles op i to spor, således nr. 1 og 2 i de respektive puljer går til det ene slutspil, mens nr. 3 og 4 ryger i et andet slutspil. Begge slutspil har pokaler. 

I 3-mands rækkerne bliver der ikke holdt regnskab på tabellerne. 

Udover fodbold for alle børnene, håber vi at byde på flere sjove tiltag - det håber vi at kunne løfte sløret for, når vi nærmer os. Vi tænder op for grill og holder vores kiosk åben til fornuftige priser. 

Tilmeldingen foregår hos turnering.com her: 

https://turnering.com/event/492

Vi indsamler statistik cookies på vores hjemmeside udelukkende med formålet om at forbedre vores brugeres oplevelse.
Luk