Menu

GSI starter håndbold

image
11. december 2022 kl. 20:48
Tilmeldingen er åben

De seneste uger har Line Rasmussen samlet en del kvinder fra byen til at starte et voksen håndboldhold op, og nu kan vi i samarbejde med fodboldforeningen lancere håndbolden også.

I løbet af januar 2023 vil de første håndbolde blive kastet rundt til hinanden, og vi er i skrivende stund ved at få booket haltiderne i Uvelse. Vi satser på, at det bliver torsdage 20-21.30 og forhåbentlig også hver anden tirsdag fra 21-22. Det lægger vi op på hjemmesiden, når det er på plads. 

Det bliver i første omgang som håndboldfitness, der kombinerer håndbold, styrketræning, konditionstræning, grin og fællesskab. Håndboldfitness er for dig der gerne vil dyrke motion sammen med andre, og som elsker at spille og lege med bold. 

Målgruppen er i første omgang voksne kvinder, så vi tilbyder lige nu IKKE træning for børn eller mænd. Dog kan vi med frivillige og tilstrækkelig interesse altid starte det op på sigt. 

Vi indsamler statistik cookies på vores hjemmeside udelukkende med formålet om at forbedre vores brugeres oplevelse.
Luk