Menu

Håndbolden startede med 2 sejre

image De glade håndboldspillere - flere uslebne diamanter er velkomne!
Jacob Nielsen
04. marts 2023 kl. 22:10
og efterfølgende også 3 nederlag i debuten.

Så fik håndboldpigerne endelig deres debut for GSI med et stævne i Gundsølille hallen.

De startede ud over alt forventning med 2 sejre over henholdsvis værterne fra Gundsølille og SSS Kilden! 💪🏻🤣

Desværre måtte de derefter se sig besejret (dog knebent) af både HØJ (5-7), Lyngby (9-12) og TMS Ringsted (7-10)

Holdleder og træner Line Rasmussen udtaler sig: "Vi var rigtig godt tilfredse med resultatet og humøret var højt hele vejen igennem 😅👍🏻 Det var en rigtig dejlig debut, en god oplevelse, og vigtigst af alt - alle kom med hjem uden de store skader. Vi fik også netværket lidt med de andre klubber og har bestemt ambitioner om snart at deltage i et stævne igen"

Line vil samtidig gerne sende en opfordring videre. Skulle Gørløse ligge inde med flere uslebne håndbold talenter er I meget velkomne til at komme til en prøve træning og se om det her dejlige fællesskab også kunne være noget for dig! Man behøver ikke at have spillet håndbold før for at kunne deltage - alle er velkomne.

Vi indsamler statistik cookies på vores hjemmeside udelukkende med formålet om at forbedre vores brugeres oplevelse.
Luk