Menu

Gørløse Byfest 2024 løb af stablen

image Gørløse Stadion pyntet op til fest og med mange mennesker (Foto: Kenn Kegel)
Jacob Nielsen
02. juni 2024 kl. 18:16
Vi siger tak til alle de fremmødte for årets byfest

Mange måneders planlægning og forberedelse skulle lørdag den 1. juni kulminere i Lokaldysten med efterfølgende Gørløse Byfest arrangeret af GSI.

Vi havde håbet på godt vejr, og vi blev bestemt ikke skuffet, da vi havde sol og varme med os hele dagen.

Vi havde som de forgangne år gang i motionsløbet fra 10-12, hvor det var specielt fedt at se en masse røde GSI trøjer fra fodbold, håndbold og løbeholdet. Efterfølgende var der godt gang i pladsen med aktiviteter, mad og drikke og det var en stor fornøjelse at se så mange mennesker fra byen samlet.

Som noget nyt i år, skulle vi også arrangere fest om aftenen, hvor teltet blev fyldt godt op.

Da maden var spist, fik vi trukket en masse vindere af støttelodderne. Tusind tak til alle, som deltog og er med til at støtte arbejdet i Gørløse SI.

Bagefter introducerede vi forsamlingen for GSI Awards, som bliver en årlig tradition. Her vil idrætsforeningen bruge anledningen til at hylde forskellige frivillige og personer i og omkring klubben. Årets vindere blev:

Vagt prisen

Her blev vinderen Pernille Schioldann Skou (Foto: Trine Messingslet)

Årets træner

Her blev vinderen Line Rasmussen (Foto: Trine Messingslet)

Årets frivillige

Her blev vinderen Kristina Tolstrup Steengaard (Foto: Trine Messingslet)

Årets afdeling

Her blev vinderen Tennis (Foto: Trine Messingslet)

Årets GSIer

Her blev vinderen Anders Ponsel (Foto: Trine Messingslet)

 

Efterfølgende var der fest med først liveband (Mig & Bonden) og efterfølgende DJ.

 

Mange tak til alle fremmødte hele dagen og vi gør det også igen til næste år! Sæt dit kryds i kalenderen til 7. juni 2025.

 

Hvis man vil hjælpe arrangørerne med at gøre dagen endnu bedre, så kan vi bruge Jeres feedback i denne undersøgelse:

GSI Lokaldysten/Byfest undersøgelse

Vi indsamler statistik cookies på vores hjemmeside udelukkende med formålet om at forbedre vores brugeres oplevelse.
Luk