Sæt kryds i kalenderen

Efteråret er kommet til os og foreningen har gang i aktiviteterne.
Fodbolden har også haft massiv opbakning til hjemmekampe og det er en fornøjelse at se så mange mennesker fra byens samles på vores anlæg.
Som overskriften antyder, skal du allerede nu begynde at sætte krydser i din kalender. Faktisk 3 stk.!
Det første kryds skal sættes ud fra den 2. december 2023. Vores forening fylder 90 år den 3. december, hvilket selvfølgelig skal fejres. Her vil vi invitere alle medlemmer, samarbejdspartnere og andre interessenter til fødselsdagskage i klubhuset. Vi kan godt risikere at blive mange mennesker, men det er et åbent hus arrangement. Der kommer nok også et mindre program ud, så hold øje med Facebook for flere detaljer. Det foregår fra 11-13.
Hvis du allerede vil være med til at købe en gave til foreningen, har vi oprettet en indsamling her (dit bidrag er fradragsberettiget):
https://gaveindsamling.dbu.dk/c/90-ars-fodselsdag
Det næste kryds skal du sætte den 11. februar 2024. Her bringer vi en gammel GSI tradition tilbage ved at arrangere Fastelavn med tøndeslagning for børn i hele byen. Tidsrummet og arrangementet er endnu ikke på plads, men hold gerne øje med hjemmeside og Facebook, når vi nærmer os.
Det sidste og vigtigste kryds skal sættes den 1. juni 2024. Her byder vi endnu engang velkommen til hele byen, når vi arrangerer Lokaldysten. Ligesom i år, vil der også være masser af mad- og drikkeboder efterfølgende sammen med en masse aktiviteter. Vi topper den også med, at der i 2024 også vil være Byfest fra kl. 18 arrangeret af Gørløse Skytte- & Idrætsforening.
Her vil vi åbne op for salget af billetter den 1. marts 2024 (måske dit fjerde kryds i kalenderen?) og alle kan naturligvis deltage. Der vil være mad, underholdning og livemusik.